Sådan kommer du i gang som ny skytte
Hos Hvidovre Skyttekreds er der plads til alle — uanset om du vil prøve riffel, pistol eller luftvåben. Du behøver ikke medbringe noget udstyr, da foreningen stiller det til rådighed.
Alle nye skytter starter med et sikkerhedskursus, hvor du lærer det grundlæggende om sikkerhed på banen. Derefter prøver du at skyde — typisk .22 riffel og luftpistol.
Fordi vi træner ude i sommerperioden (1. maj til 31. sep) optager vi normalt kun nye medlemmer i vinterhalvåret.
I perioden 1. okt. – 30. april kan du komme i gang på denne måde
Riffel Du kan bare møde op til træning om mandagen eller onsdagen ved træningstids begyndelse — ingen aftale nødvendig. Tjek også vores kalender for tider.
Pistol Kontakt os på forhånd for at aftale din første gang: skriv til begynder@hvidovreskyttekreds.dk. Prisen for begynderskydning er 125 kr.
Bemærk: Alle deltagere ved begynderskydning og særlige arrangementer skal fremvise gyldig ID i henhold til våbenbekendtgørelsens §22, stk. 11.
Hvis du efter dine prøveskydninger ønsker at melde dig ind i klubben, så skal du udfylde nedenstående formular og aflevere den til skydelederen på en træningsaften.
