Payday loans uk

Pistolskydning

Pistolskydning i Juli.

Det er ferietider, det betyder at de fleste af dem der har nøgler og koder til kalvebod også holder ferie i denne periode.

Det betyder at der som udgangspunkt er lukket for træning, men at hvis der er nogen med nøgler der tager på Kalvebod, så kan de skrive det som en kommentar hertil med dato og tidspunkt.

Folk med egne våben kan naturligvis stadig træne i vores træningstider (17.00-19.30) husk at hvis i er mere end en skytte SKAL der være en udpeget banekommendør. 

Landsdelsmesterskaber d. 9. august

Tirsdag d. 9. august er der landsdelsmesterskab på vores 25m baner, det betyder der naturligvis er skydning, men at det er stævneskydning. Flere detaljer tilgår her når de haves.

 

OBS, vi modtager ikke nye skytter igen før til efteråret!

Hvornår skydes der indendørs?

I perioden 1. september - 1. maj skydes der  15 meter.

Tirsdage fra kl. 18.00-19.30,  luftpistol for børn og unge.

Tirsdage fra kl. 19.00-22.00, pistol.

Fredage fra kl. 19.00-22.00, pistol (Om fredagen er det primært for skytter med eget våben eller decideret begynderskydning fra 18.00 - 20.00)

Der skydes 15m standard pistol, 10 og 15m luftpistol.

 

Hvornår skydes der udendørs

Der skydes udendørs fra ca. 1. maj til ca sidst i september. Datoerne vil fremgå af kalenderen når de er kendt.

 

Instruktører og trænere

Klubben uddanner til stadighed instruktører og trænere, som stiller sig til rådighed over for nye skytter

 

Stævner og turneringer

Vi deltager i stævner og turneringer under såvel De Danske Skytteforeninger som under Dansk Skytte Union.

 

Hvor gammel skal man være

Luftpistolskydning for børn og unge går helt ned til aldersgruppen 10 år. Ønsker de unge at skyde standard pistol skal en anbefaling fra instruktør eller træner, være givet. Desuden skal der skydes mere end 240 point med luftpistol.

Generelt skal alle skytter, uanset alder, kunne præstere 240p med luftpistol før standardpistol (kaliber .22lr) kommer på tale.